Print siden
Logo
Logouddannelse Kontakt | Job i kommunen | Indhold
Talenternes By
DTU - Danmarks Tekniske Universitet
VUC Lyngby
KME
Virum Gymnasium
København Nord
TEC
Medieskolen
UU-NORD
Logo

Talenternes By
e-mail: kma@vuclyngby.dk

Lyngby-Taarbæk som uddannelsesby

Lyngby-Taarbæk Kommune har fokus på Lyngby som uddannelsesby og kommunen har en tæt dialog med de uddannelsesinstitutioner, der ligger i Lyngby. Siden begyndelse af 2008 er denne dialog blevet mere konkret i form af en tænketank hvor kommunen og uddannelsesinstitutioner jævnligt mødes for at tale om nye fælles initiativer og udviklingsprojekter. De områder der pt er fælles interesse for er:

- Samspillet mellem erhvervslivet og uddannelse
- Udvikling at Lyngby til en attraktiv by for studerende og uddannelsessøgende
- Understøtte at flere unge gennemfører en uddannelse
- Styrke den gensidige information mellem kommunen og uddannelsesinstitutionerne.

De forskellige uddannelser

I menuen til venstre kan du finde omtale af de forskellige uddannelsestilbud der findes i Lyngby.

Talenternes By

Uddannelse handler om at finde og udvikle talentet hos den enkelte unge. Nogle unge ved allerede, hvad de kan og vil; de har brug for faglig udfordring, der tilgodeser deres ambitioner. Andre unge er mere usikre, de har brug for, at nogen kan få øje på netop deres talent og give dem de nødvendige rammer og udfordringer.

Kreativitet, samarbejde og faglighed

Talenternes By er et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vores fokus er, at der skal være plads til alle typer af unge, både de målrettede og de søgende. Vi udvikler derfor hele tiden vores uddannelser og undervisningstilbud, så vi kan kombinere kreative løsninger med høj faglighed.

Uddannelse til alle

Regeringens mål er, at 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 50 % skal fortsætte på en videregående uddannelse; det kræver, at vores uddannelser er tilrettelagt, så de kan favne unge med mange forskellige talenter og forudsætninger.

I Talenternes By er vores fælles mål, at du skal finde præcis den uddannelse, der bedst udvikler dit talent og udfordrer din faglige formåen - hvad enten det handler om en gymnasial, faglig eller videregående uddannelse.

De unge fortæller

På de følgende sider får du en smagsprøve på, hvad de forskellige uddannelsesinstitutioner kan tilbyde. I artiklerne er det de unge selv, der fortæller om deres erfaringer. Gennem hele avisen kan du øverst læse, hvilke karrieredrømme andre unge har.

Dit valg

Du kan, hvad du vil, og mere end du tror! Tjek avisen, måske finder du den uddannelse eller det sted, som passer til dig. Og selvom du ikke finder præcis den uddannelsesretning, du søger, så kontakt det uddannelsessted, hvor du bedst kan se dig selv. De enkelte uddannelsesinstitutioner har nemlig langt flere tilbud, end der er plads til at omtale her i avisen.

Talenternes By består af: Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Erhvervsakademiet København Nord, Københavns Maskinmesterskole & Elinstallatørskole (KME), Teknisk Erhvervsskole Center (TEC), Medieskolen Lyngby, Ungdommens uddannelsesvejledning (UU Nord), Virum Gymnasium og VUC Lyngby.

Talenternes By er et løst netværk som består af de uddannelsesinstutioner der er nævnt neden for. Klik på den enkelte institution og få mere information:

- DTU (Danmarks Tekniske Universitet)
- Erhvervsakademiet København Nord
- KME (Københavns Maskinmester- og elinstallatørskole)
- TEC – Teknisk Erhvervsskole Center
- Medieskolen Lyngby
- UU Nord
- Virum Gymnasium
- VUC Lyngby

«Marts 2010»
MTOTFLS
1234567
8910121314
15161718192021
22232425262728
293031
Aktiviteter 11/3/2010
Der er ingen aktiviteter i kalenderen den valgte dag.

Nyheder   ...alle nyheder